Kalk

Det blev på vandværkets generalforsamling kort omtalt, at vort vand er meget hårdt. Udover aflejringer af hårdt kalk i rør og varmtvandsbeholdere (øget el-forbrug) vil man med hårdt vand få kalk-aflejringer i haner og brusekabiner. Der kan monteres magnet-vandbehandlere hos forbrugerne, hvilket mange har gjort. Vi har vurderet, at det er langt billigere for forbrugerne, om dette gøres på vandværket. Dette vil medføre en langsommere kalkopbygning i el-vandvarmere, vaskemaskiner og til en vis grad fjerne eksisterende aflejringer i ledningsnettet. Den kalk, der måtte sætte sig i brusekabinen vil ikke længere være så vanskelig at fjerne. Det kan blive nødvendigt at rense vandhanens filter for urenheder lidt oftere den første tid.


Top
Cookie- og privatlivspolitik